Lone Hertz
1939-04-23
The Biography
Lone Hertz er datter af grosserer Kay Bernhard Hertz (1908 - 2001) og hustru Arnolda Nielsine Viola Gress Aistrup (1911 - 1998). Som barn var hun i tre Ă„r balletbarn pĂ„ Det Kongelige Teaters balletskole. Sammen med Kirsten Andersen, Bjarne Kitter og Mads HĂžjgaard var hun datidens filmbĂžrn og turnerede ogsĂ„ med Solby Scenen. Hun indspillede ogsĂ„ grammofonplader med "Fisken Osvald", "Swingprinsessen" og "Skovhusets skumle skikkelser". Og hun debuterede pĂ„ Det Kongelige Teater i 1949 som Lille Sarah i "Indenfor murene". Hun forlod gymnasiet som 17-Ă„rig for at starte som Lommer-pige og debuterede i december 1956 pĂ„ ABC-Teatret i en revy med Kjeld Petersen og Dirch Passer. Hun havde en lille skĂžnsang og skulle i Ăžvrigt bare gĂ„ ud og ind i trusser og se dejlig ud. Det blev til fem Ă„r som Lommerpige pĂ„ ABC-Teatret i Ă„rene 1956-1961. Det var bĂ„de en lykkelig og broget affĂŠre, som bl. a. fĂžrte til sĂžnnen Steen Stig Lommer som hun fik sammen med teaterdirektĂžr Stig Lommer (19-06-1907 - 28-06-1976). I 1958 fik hun sin karrierens stĂžrste fiasko som Polly i "Laser og pjalter" pĂ„ Aveny Teatret, hvor hun siden var ansat fra 1961 til 1965. Hun blev uddannet pĂ„ Privatteatrenes elevskole 1960-61. Lone Hertz optrĂ„dte i "Lulus Lysthus" i Gilleleje med Volmer-SĂžrensens "Solskinsvise". Sit store gennembrud som skuespiller fik hun i 1964 som Hedvig i "Vildanden" pĂ„ Aalborg Teater. Hun havde siden roller f.eks. som Jane i "Udviklinger", Nora i "Et dukkehjem" pĂ„ Folketeatret, Jeanne d'Arc i "LĂŠrken", Hilde i "Bygmester Solness", Rosalinde i "Som man behager" og kvinden i "Ă rhundredets kĂŠrlighedseventyr". Hun var ansat ved Det Kongelige Teater 1968-73 samt i 1975 og spillede her bl.a. Ellen i "SkĂŠrmydsler" og Agnes i "Fruentimmerskolen". Hun vakte opmĂŠrksohed med nĂžgenscener i "Vidunderlige kĂŠlling" i 1975. PĂ„ TV fik hun roller som dramatisk skuespillerinde i Ionescos âEnetimeâ og Genets âStuepigerneâ. Og indenfor cabaretgenren optrĂ„dte hun pĂ„ sin bror Tony Rodian's cabaret. Hendes fĂžrste filmroller var som barnestjerne i "Hold fingrene fra mor" og "Vores fjerde far". Hun huskes for rollen som Tine i filmen af samme navn, som gav hende en Bodil. Det var under optagelser til denne, at hun â pĂ„ sin 25 Ă„rs fĂždselsdag â fik Clara Pontoppidans fĂždselsdagslegat for at vĂŠre en af de mest talentfulde unge danske skuespillerinder. Desuden havde hun bl.a. tiltelrollen i operettefilmen "Frk. Nitouche" og rollen som Klara i "Sommer i Tyrol". I Ă„rene 1962 til 1975 levede hun sammen med skuespilleren Axel StrĂžbye. Sammen fik de datteren MicaĂ«la og sĂžnnen Tomas. Noget af det, der har vendt op og ned pĂ„ hendes liv, var, da hun i 1966 blev mor til sin udviklingshĂŠmmede sĂžn Tomas StrĂžbye (20-02-1966). Han udviklede sig aldrig til et normalt fungerende menneske med talesprog og evner for at leve livet som andre normale mennesker. I Ă„rene derefter viste hun sig offentligt som en mor, der kĂŠmpede med liv og sjĂŠl for at bedre vilkĂ„rene for udviklingsmĂŠssigt handicappede og deres familier. I 1981 lavede hun filmen om "Tomas, et barn du ikke kan nĂ„" og hun skrev bogen "Sisyfosbreve". Fra 1978 dannede hun par med ingeniĂžr, direktĂžr Sven Erik Lindhardt (24-05-1942). I slutningen af 1970erne begyndte hun pĂ„ et universitetsstudium og i 1980 valgte hun at forlade rampelyset for sammen med Malene Schwarz at blive direktĂžr for Bristol Teatret indtil 1982 og Aveny Teatret 1982-1984. I 1984 blev hun rektor pĂ„ Statens Teaterskole, hvilken stilling hun bestred indtil 1990. PĂ„ Statens Teaterskole fik hun indfĂžrt det fjerde uddannelsesĂ„r for skuespillere, instruktĂžrer og scenografer. I Ă„rene 1988-91 var hun medlem af TeaterrĂ„det. Ved 1990ernes begyndelse sagde hun teatret og filmen farvel. I 1993 og 94 indtalte hun Det Nye Testamente for Det Danske Bibelselskab og Danmarks Radio. Og hun begyndte at tage ud i forsamlingshuse, menighedshuse, kirkesale og biblioteker, hvor hun holdt foredrag og bibeloplĂŠsninger. I 1965 blev hun kĂ„ret som Ă rhus Studenternes Ăreskunstner og allerede fĂžr hun fyldte 30, var hun blevet belĂžnnet med bĂ„de Teaterpokalen i 1965 og Henkel-Prisen i 1967. Udover Bodil-prisen for hovedrollen i "Tine" fik hun en Bodil i 1967 for hovedrollen i "Utro" samt en Bodil som instruktĂžr for sin dokumentarfilm "Tomas - et barn du ikke kan nĂ„". Hun er sĂžster til skuespillerinden Helle Hertz og kabaret-kunstneren Tony Rodian.
