Erika Voigt
1898-11-28
The Biography
Skuespillerinde, sangerinde. FĂždt 28/11 1898, dĂžd 29/5 1952 - 53 Ă„r gammel. Gift 1Âș med skuespiller og teaterdirektĂžr Kai Voigt (1894-1946) - ĂŠgteskabet oplĂžst, 2Âș med kapelmester Arne Wellejus (1909-88) - ĂŠgteskabet oplĂžst i 1939, 3Âș med solodanser og koreograf Hans Brenaa (1910-88). Indledte sin karriere som revyskuespiller i provinsen i en alder af 17 Ă„r. I en lĂŠngere Ă„rrĂŠkke var hun engageret ved Apolloteatret og fik sit egentlige gennembrud dĂ©r i 1943. Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003): I 1940'ernes anden halvdel aflĂžste hun den sygdomsplagede Liva Weel som fejret revy-dronning, men hendes stjernestatus pĂ„ teatret gik ikke igen pĂ„ film. Her gĂžr hun - med sin kompakte konefigur, sit tindrende gode humĂžr og sin indtagende djĂŠrve kĂžbenhavnerfacon - god fyldest i biroller. Der er noget ĂŠgte solbeskinnet ved hendes vĂŠsen, et prĂŠg af svundne tiders klippesikre ukuelighed. Som oftest lyste hun op i folkekomedier, men hendes forlystelsessyge hustru i Carl Alstrup-dramaet "Peter Andersen" (1941) viser oplagt talent for karakterspil i en sjĂŠlden negativ rolle. Mere Ă„ndsbeslĂŠgtet virker dog hendes husmor fru Lykkeberg i "Lykken kommer" (1942) - "et af de fĂ„ livsstykker, man kan udholde" (JĂžrgen Stegelmann). Her ses hun i tĂŠt, harmonisk samspil med en overdĂ„digt veloplagt Ib SchĂžnberg, der som sporvognskonduktĂžr elsker "mutter og linie otte" - smĂ„borgerlighed med et menneskeligt ansigt. Hun er kvindesagskvinde i "Op med lille Martha" (1946), og i "Bag de rĂžde porte" (1951) ses hun igen i samspil med Ib SchĂžnberg, der som indehaver af en sangerindepavillion behandler hendes gĂŠve bakkesangerinde med tilbĂžrlig respekt. Og i "FodboldprĂŠsten" (1951) har hun som menighedsrĂ„dsformand igen hjertet pĂ„ det rette sted, omend hendes geskĂŠftighed kan tage overhĂ„nd. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]
